Om mine bøger
Alle mine bøger har et større eller mindre element af eventyr i sig. Jeg kan slet ikke holde mig fra det fantastiske: Selvom jeg begynder en historie nok så realistisk, kommer der pludselig en kentaur galopperende ind fra højre eller noget lignende. Efter min mening rummer genren nogle enestående muligheder for at sætte ord på de ting, vi alle skal forholde os til i livet: godt og ondt, kærligheden, døden, frygt og mod og den slags … For mig bliver det i hvert fald lettere at tale om, når jeg nærmer mig ad eventyrets vej.
Jeg har det ikke sådan, at der er noget, jeg absolut skal have sagt i mine bøger. Jeg er vokset i en tid, hvor man udsatte børn for nogle rimeligt håndfaste budskaber: Red hvalerne og nej til atomkraft og oprustning og imperialisme og så videre. Ikke at der er noget galt med de budskaber overhovedet – men dengang føltes det, som om der blev lagt nogle ret tunge problemer på mine skuldre, så måske er det derfor, jeg elsker den gode historie for historiens egen skyld – den skal ikke bare være en ”budskabsbringer”. Dermed ikke sagt, at jeg ikke har noget på hjerte. Jeg har masser på hjerte, men hvordan mine læsere vælger at tolke mine bøger må være op til dem. I princippet tror jeg, at der er lige så mange udgaver af mine bøger, som der er læsere af dem.
Inspiration finder jeg i mange ting: rejser ikke mindst, andre bøger, film for nu at nævne noget. Mine drømme (altså nattedrømmene) er også en stor inspiration for mig. Drømme kan være ret mærkelige i deres logik, jeg kan sjældent skrive dem ned og bruge dem direkte, men ofte sætter de min fantasi sving på en produktiv måde.
Indtil videre har jeg ikke skrevet voksenbøger. Jeg skriver de historier, der optager mig. Hvordan kan jeg ellers være sikker på, at det bliver en ordentlig historie? Hvis den keder mig, er der jo ikke en jordisk chance for, at andre synes, det var sjovt. Så hvis jeg en dag bliver optaget af en ”voksenhistorie”, ja så skriver jeg vel en voksenbog … Først og fremmest er jeg bare så glad for, at jeg får lov til at fortælle mine historier. Det elsker jeg, og det er jeg slet ikke færdig med. Jeg regner i hvert fald med at blive ved med at skrive, så længe hænderne kan flytte sig over tastaturet, og når jeg ikke har kræfter til det længere, kan man sikkert få en talestyret computer, så jeg kan skrive historier, til jeg ikke orker at sige mere. Jeg glæder mig!
